Første indberetninger via system-til-system
På vegne af Albertslund, Gentofte, Glostrup, Hvidovre og Høje-Taastrup kommuner har KABS som de første indberettet data automatisk til Stofmisbrugsdatabasen.
Indberetningen er sket via Frontdatas klientsystem, som er det første it-system, der tilbyder mulighed for indberetning via Stofmisbrugsdatabasens system-til-system løsning.
System-til-system
System-til-system løsningen er en snitflade, der muliggør automatisk udveksling af data mellem forskellige systemer. Det betyder, at data, der allerede ligger i KABS’ og kommunernes klientsystem, kan sendes direkte fra klientsystemet til Stofmisbrugsdatabasen.
Dermed undgår KABS og kommunerne at anvende ressourcer på manuel indberetning til Stofmisbrugsdatabasen.
Fordele
Med system-til-system service øges kvaliteten af data, idet data kun skal vedligeholdes i eget klientsystem og ikke i både klientsystem og Stofmisbrugsindberetningen.
Dette kombineret med, at den manuelle indberetning undgås, betyder desuden, at der er mærkbare tidsbesparelser at hente ved anvendelse af system-til-system løsningen.
- Mere information om system-til-system indberetning
- Indgå aftale om system-til-system indberetning
- Se oversigt over kommuner, der har indgået dataudvekslingsaftale
- Stofmisbrugsdatabasen.dk