Team Online klar med integration til Stofmisbrugsdatabasen

Data indberettet automatisk via Bosted Systemet

Slagelse Kommune har indberettet data automatisk til Stofmisbrugsdatabasen.
Indberetningen er sket via Team Onlines Bosted System, som dermed er det andet it-system, der tilbyder mulighed for indberetning via Stofmisbrugsdatabasens system-til-system løsning.

System-til-system
System-til-system løsningen er en snitflade, der muliggør automatisk udveksling af data mellem forskellige systemer. Det betyder, at data, der allerede ligger i kommunernes og behandlingsstedernes klientsystemer, kan sendes direkte fra klientsystemerne til Stofmisbrugsdatabasen.
Dermed undgår kommunerne og behandlingsstederne at anvende ressourcer på manuel indberetning til Stofmisbrugsdatabasen.

Fordele
Med system-til-system service øges kvaliteten af data, idet data kun skal vedligeholdes i eget klientsystem og ikke i både klientsystem og Stofmisbrugsdatabasen.
Dette kombineret med, at den manuelle indberetning undgås, betyder desuden, at der er mærkbare tidsbesparelser at hente ved anvendelse af system-til-system løsningen.


LinkMere information om system-til-system indberetning
LinkIndgå aftale om system-til-system indberetning
LinkSe oversigt over kommuner, der har indgået dataudvekslingsaftale
LinkSe oversigt over it-leverandører, der har indgået dataudvekslingsaftale

 

SOCIALSTYRELSEN