Stor interesse for system-til-system indberetning

10 kommuner har indgået dataudvekslingsaftale


Albertslund Kommune har indgået aftale med Servicestyrelsen om fremover at benytte muligheden for system-til-system indberetning.

Dermed er i alt 10 kommuner klar til at udveksle data automatisk med Stofmisbrugsdatabasen og Tilbudsportalen. Indberetningerne er lovpligtige og løbende.

Besparelsespotentialet


System-til-system indberetning giver myndigheden mulighed for at udnytte de økonomiske fordele, der ligger i digital forvaltning.
Med system-til-system indberetning genanvendes data fra myndighedens egne it-systemer, frem for at data skal genindtastes ved manuel indberetning. Myndigheden frigør dermed væsentlige
ressourcer, som kan bruges på andre opgaver.


Forudsætninger


Før du kan komme i gang med en system-til-system løsning, skal du lave en dataudvekslingsaftale med Servicestyrelsen.
Det er også en forudsætning, at de benyttede it-systemer i kommunen omstilles og udvikles.


SOCIALSTYRELSEN